Projektmøde

Henover vinteren 2017 samlede Tegnestuen Mellemrum et dygtigt team af håndværkere, der skulle være med til at realisere vores byggeprojekt med forståelse for den bæredygtige tanke.

Med teamet samlet, havde vi nu en unik mulighed for alle at mødes på grunden for at diskutere byggeriet igennem og alle give vores forskellige input til projektet.

Midt på dagen den første onsdag i april mødtes vi med vores arkitekter og kommende team af håndværkere. Vi tog direkte op til grunden for at se det hele lidt an, hvorefter turen gik videre til vores venner på Hovedvejen 6, som havde været så søde at stille deres stue til rådighed, for at gennemgå hele projektet sammen.

Vi snakkede om materialer, bad, el, spildevand, kloak, isolering, masseovn og til sidst tidsplanen.

Til mødet deltog Trine Valbøll, Helena Wittrup og David Bjørnsdall Nielsen fra Tegnestuen Mellemrum, Tømrer John Jensen, Bjørn Henriksen fra Dansk Træfiberisolering, Elektriker Chris Jacek Rasmussen, Masseovnsekspert Agner Thulesen, Rene Kilian fra Kilian Water og Kloakmester Johannes Moltesen fra Molte og far.