Vinduer med varme

Egentlig troede vi, at vi skulle have en masseovn. Og vi må indrømme, at vi inderligt ønskede, at Agner fra Vrads i Midtjylland skulle bygge en smuk ovn til os.

I stedet opdagede vi en anden varmekilde, ventilationsvinduet, der viste sig også at være en ret så interessant og sej løsning!

Kort fortalt fungerer vinduet ved at lede udendørs luft ind gennem en kanal nederst i vinduet. Luften i vinduet opvarmes ved hjælp af solvarme og stiger i takt med at temperaturen til tops i vinduet, hvor den ledes ind i huset. Her suges den luften gennem rør i loftet hen til en indendørs varmepumpe, der så trækker varmen ud af luften som herefter bruges til at opvarme gulvet.

På den måde sker der både en naturlig ventilering af huset samtidig med at det også opvarmes. Det kan da kun siges at være smart!

Vi kontaktede inden sommerferien firmaet Ventilationsvinduet, der var så søde at give os muligheden for at besøge et nybygget hus i Kolind på Djursland for netop at se og bedre fornemme installationen med vinduerne og varmepumpen.

En dag i juli kørte vi alle fire afsted mod Djursland for at se på vinduer med varme.

 

Som afslutning på vores inspirationstur kørte vi lidt sydpå for at gå en dejlig tur ud til Kalø Slotsruin.